Fra Inge

Hej Alle;-)
Jeg skriver dette indlæg generelt og ens til Jer alle...Jeg syntes det har været sjovt og rigtig lærerigt også for mig, at være med på sidelinien under jeres læringsprocess, fordi det også har tvunget mig til at begynde at tænke igen;-)

I har arbejdet reflekterende og målrettet, og er rigtig godt på vej;-)Det sidste, "på vej", skriver jeg, fordi spørgsmål som magtanvendelse, overgreb, omsorgssvigt, etik, overskridelse af borgerens personlige integritet, bliver man aldrig færdig med at diskutere;-)Man skal blive ved med at stille spørgsmål og reflektere over hver enkelt situation, for ikke at komme til at hænge fast i "Abefælden" - (spørg Rikke;-)

Når nu I kommer ud til de "gamle" kolleger, og I spørger: Hvorfor? eller Hvordan? - og de siger: Fordi det plejer vi her! - Så spørg igen: Hvorfor?

Vi har lige diskuteret Omsorg og Magtanvendelse på mit kursus i dag, og det hele strittede på mig!
Men så er det jo godt at lovgivningen giver os et overordnet landkort at navigere efter.Held og lykke fremover ude i samfundet;-)

Venlig hilsen Inge

Gruppe 1. Vores mening

Vores egen mening.
Vi er alle enige om at når det kommer til magtanvendelse er det altid den allersidste udvej, da det er en meget krænkende situation for borgeren, og det er jo heller ikke en rar ting at gøre som hjælper, da vi synes det er meget grænse overskridende. Der er rigtig mange muligheder hvorpå man kan forebygge magtanvendelse på. Vi vil her nævne nogle af vores ideer:
· Give sig god tid til borger, så borgeren ikke bliver forvirret over tingene går for hurtig.
· Snak i rolig stemmeleje & vær så autentisk som mulig, så dit kropssprog viser det samme som du siger.
· Nogle borger har en god kontakt til en speciel hjælper, i disse tilfælde er det en god ide at det er den kendte hjælper som har kontakten. Andre gange er det en god ide at personalet skiftes til at komme ind til borgeren, så den enkelte hjælper ikke mister tålmodigheden og giver op. F.eks. ved Hr. Jørgensen kunne det ha været en ide at bringe en mandlig hjælper på banen, da det måske havde en anden effekt, i hygiejne situationer.
· At hjælperne bruger, aktivere og ”plejer” de ressourcer og de dele af borgerens hukommelse der stadig er intakte.
· At personalet har fokus på borgerens identitet, personlighed og livshistorie.
· Hjælperne skal sætte sig ind i og forstå årsagen til at borgeren siger nej til tilbud om personlig pleje.

Og sidst men ikke mindst,
· Sikre at viden om regler om magtanvendelse og arbejdsmiljøloven er til stede, og sikre konstant fokus på at loven overholdes på vores arbejdspladser.

Gruppe 1. dag 5

Det er en svær beslutning når der er tale om en altan, og ikke ud gang til omverden. Hvis der havde været tale om omverden havde der været mulighed for kommunen efter § 109, stk. 1, at give Hr. Jørgensen en personlig alarm, i en begrænset periode. Denne alarm ville give personalet besked når han bevæger sig uden for døren. Men da der er tale om altan ville dette nok ikke havde den rigtige effekt. En sidste løsning kunne være at etabler særlige døråbner, men dette er en meget vidtgående indgreb i selvbestemmelse retten. Det er absolut påkrævet at alle andre muligheder ikke har virket. Særlig døråbner kunne være dobbelte dørgreb, snore man skal trække i eller forsinket døråbning. Døråbneren må kun forsinke og ikke forhindre borgeren i at komme ud. Hvis hr. Jørgensen fastholder at han ville ud kan personalet ikke benægte ham at komme ud. Hvis det af sikkerhedsmæssige grunde er nødvendigt at forhindre Hr. Jørgensen i at komme ud, er der ikke tilstrækkeligt, at det er besluttet at op sætte en særlig døråbner. For at tilbageholde Hr. Jørgensen skal der være truffet afgørelse om dette efter §109 c.


Man må ikke gemme Hr. Jørgensen alkohol, da dette er indgreb i selvbestemmelse retten. Vi kan dog foreslå at hjælperen tager en snak med Hr. Jørgensen dagligt, om at drikke mindre. Dette vil nok desværre ikke have den store effekt pga. hans demens. Derfor vil vi heller ikke forslå at han begynder at få antabus, da han ikke selv ville kunne huske det, og derfor bliver meget syg efterfølgende.


Sosuhjælperen bør forlange at få en hjælper mere med op til Hr. Jørgensen ved de daglige besøg. Så de sammen kan støtte hinanden og derfor være mere tryk ved situationen, dette ville Hr. Jørgensen også kunne mærke, og det ville måske smitte af på ham, på en positiv måde. De skal huske at indberette det hvis de bliver udsat for vold.


Man kan godt flytte Hr. Jørgensen mod sin vilje til en plejebolig, dette er dog en yderst vidtgående indgreb i selvbestemmelse retten. Derfor sker tvangsmæssige flytning også kun undtagelsesvist, og når der er absolut påkrævet for, at Hr. Jørgensen kan få den nødvendige hjælp, og hjælpen ikke kan gennemføres i den nuværende bolig. Kommunen skal søge for at hr. Jørgensen får en værge når han indstilles til flytning. Her kunne man inddrage familien ved at gøre et medlem til hr. Jørgensens værge.

Gruppe 5 - dagligdag 5

• Sosu - hjælperen kan kontakte teamlederen i gruppen og forklare hendes problemer med at Hr. Jørgensen går ud på altanen. Teamlederen må derefter gå videre med det til kommunen, som så kan gå videre med sagen.
• Nej, sosu - hjælperen må ikke tage Hr. Jørgensens alkohol fra ham, da det er hans eget hjem. Hun kan tage en samtale med ham omkring det, og prøve at få ham med til at sætte alkoholforbruget ned.
• Nej vi mener ikke det er en god løsning at låse af hos Hr. Jørgensen. Dette ville mere kunne forvirre ham ikke at kunne komme ind på de aflåste rum. Den gode løsning for Hr. Jørgensen ville helt klart være at få ham flyttet i en mindre bolig eller plejehjem, da han ikke kan kontrollere at være alene. Det er nødvendigt at Hr. Jørgensen kommer under mere opsyn.
• Her er det vigtigt at dette problem bliver taget op i gruppen, så der kunne sættes en ekstra hjælper på hos Hr. Jørgensen så de er 2. Det vil give mere tryghed når man er to. Der skal også tages en snak med ham omkring problemet og forklare at han ikke kan få hjælp hvis han langer ud efter personalet.
• Hr. Jørgensen kan ikke tvinges til at skulle flytte, men det er vigtigt at tage en samtale med ham. hvor der forklares fordelene ved at han bliver flyttet. Dette ville også give ham en større tryghed at have mennesker omkring sig i stedet for at isolere sig i lejligheden. De pårørende kunne også være med til denne samtale, da Hr. Jørgensen evt. har større tiltro til dem. Det er også vigtigt at de taler positivt om dette emne.
• §124 stk. 5 - Hvis der skal bruges magt mod Hr. Jørgensen skal det være så kortvarigt og skånsomt så muligt. Der kan diskuteres hvad kortvarigt og skånsomt er?
• Hr. Jørgensens pårørende skal inddrages i problemerne. De pårørende skal løbende indformeres om hvis der sker noget nyt, og de pårørende skal også kontakte personalet omkring hvad de oplever ved ham. Personalet skal notere i plejeplanen, så de pårørende derved også bliver opdateret. Som sagt før skal de også med ind i samtalen omkring Hr. Jørgensens flytning, så han også føler en tryghed ved det der sker.

præsentation af de tre praksisvejledere der er på banen

Treide præsentation: Inge

Inge er uddannet hjælper, hun er ansat som omsorgsmedhjælper på døgninstitutionen Skovbo.

præsentation af de tre praksisvejledere der er på banen

Anden præsentation: Kirsten

Kirsten er uddannet hjælper og arbejder som hjælper ude i hjemmeplejen

Præsentation af de tre praksisvejledere der er på banen.

Den første præsentation er af Birsen

Birsen er uddannet hjælper, og er nu igang med assistentuddannelsen. Birsen er i primær praktik. Hvilket betyder at hun lige nu er i praktik i hjemmeplejen. den sidste praktik i assistentuddannelsen.