fredag den 13. februar 2009

Gruppe 2 - dagligdag 1 (sidste del)

Dagligdag 1 (Sidste del)


Med hensyn til om de kan få hjælp til indkøb, Kan de efter § 94 (fleksibel hjemmehjælp), hvis de er visiteret til hjælp efter § 83 (praktisk hjælp og støtte), vælge at ændre i ydelserne. Bare det er inden for tidsrammen de er visiteret til og det ikke er personlig pleje. Derfor ser vi ingen hindring i at tage på indkøb enten uden eller med fru Jørgensen, bare hun er indforstået med at der så ikke er tid til den rengøring, der var planen.

Vi synes at det ville være en god ide at inddrage fru Jørgensen, så hun kommer ud (socialiseres) og hun føler at hun selv har hånd i hanke med hendes liv/ hverdag. Man kan også i samme stund, tage en snak med hende om de produkter der indkøbes, og prøve at vejlede og give råd til kosten og drikkelse. Endvidere kan man hjælpe hende med at få en ordning om udbringelse af varer (evt. fra det nærliggende indkøbscenter), specielt de tunge varer som f.eks. mælk og alkohol. Og hun så selv tager de lettere varer med hjem i tasken. Denne ordning vil både gavne hende, da hun stadig kommer ud og hun ikke belastes af tunge træk/løft, og os, da vi som hjælper hele tiden skal have arbejdsmiljøloven i baghovedet (i dette tilfælde tunge løft).

Der er umiddelbart ingen faste regler med hensyn til indkøb af alkohol. Men der kan være forskel fra kommune til kommune. Dette gælder også med hensyn til, om vi som hjælper må gå ind i butikker og handle ind. Dette kan undersøges ved at kontakte den kommune man er tilknyttet.

Som tidligere skrevet kan ægteparret Jørgensen klage til klagerådet, hvis de ikke er tilfreds med den tildelte hjælp. Rådet kan dog ikke tage beslutninger, men behandle den og så sende videre til kommunalbestyrelsen, som tager stilling til klagen og giver en afgørelse. Er de ikke tilfreds med afgørelsen, skal kommunen sende klagen til Det Sociale Nævn. Og i alle sidste instans kan klagen sendes til Ankestyrelsen, som selv vurdere om de vil behandle den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar