tirsdag den 3. februar 2009

Gruppe 3, dagligdag 2

Det er blevet besluttet at de skal have hjælp til at klare dagligdagen.

Hvad er forskellen på hjælpemidler og forbrugsgoder?
Hjælpemidler er til ansøgerens eget brug for eksempel protese, stok, kørestol eller til folk, der hjælper i dagligdagen, for eksempel en personløfter, jv § 112: Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udføre et erhverv.

Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Sådanne produkter er således ikke fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne, men kan dog i en række tilfælde udgøre den kompensation, som peronser med nedsat funktionsevne har brug for, jvf §113 i SL.

Kan ægteparret have behov for forbrugsgoder?
På nuværende tidspunkt, hvor de lige er startet med at have hjemmehjælp, kan det være svært at vurdere om der er noget de specifikt har brug for.

Hvilke hjælpemidler kan gavne ægteparret?
På grund af hr. Jørgensens problemer med at gå, kunne det være en god ide med en rollator. For Fur Jørgensen vil ting, som letter hendes osteoporose helt klart være en god ide. Dette kunne for eksempel specielt fremstillet bestik.

Hvordan får ægteparret fat i hjælpemidler?
De skal henvende sig til kommunen, som sender en visitator. Ifølge SL § 112 og 113, kan man få bevilliget hjælpemidler, som i væsentlig grad letter deres dagligdag.

Skal de betale for deres hjælpemidler selv?
Jvf Sl § 173 afholder kommunen nedeligt afgifterne til hjælpemidler og forbrugsgoder.

Hvad dækker begrebet personlige hjælpemidler over?
Ting som for eksempel ortopædisk fodtøj, ben- eller armproteser, parykker,etc. Kendetegenet ved at være tilpasset den enkelte person.

Vil det gavne ægteparret, hvis der blev lavet boligændringer i hjemmet?
Dørtrin fjernes i lejligheden for at lette gang med rollator. Skinnen, som er i døren mellem sturn og spisestuen, kan være et problem og bør måske fjernes, hvis de forstsat ønsker at benytte spisestuen.
De mange løse tæpper er en faldrisiko.
En rampe i badeværelset kunne være med til at undgå fald. Hvis der er mulighed for det, kunne det være en god ide at slå de to små badeværelser sammen til et stort.

Hvad dækker betegnelsen boligændringer over?
SL § 116 lov om støtte til hjælp af boligindretning eller -skift. Denne hjælp gives uden hensyn til formuen.
Betegnelsen boligændringer dækker over alle ændringer i boligen, som kan hjælpe den ældre.

Hvad skal I tænke på i relation til jeres arbejdsplads? Stilles der særlige krav til hjemmet, nu hvor det pludselig er blevet jeres arbejdsplads?
Der findes forskellige love og regler, som skal overholdes, når en hjælper kommer i et hjem. Derfor skal der udfyldes en APV i hvert hjem. Dette gælder iflg arbejdsmiljøloven.

Hvis de hjælpemidler og boligændringer som ægteparret ønsker ikke bloiver bevilliget, hvordan kan de så klage over afgørelsen?
SL § 166, stk 2 siger at en klage over en afgørelse om hjælp efter §§ 83 og 84, stk 1, kan først indbringes for det sociale nævn når
1) klagen har været behandlet af klagerådet, jvf §34, stk 1 nr 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og 2)kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets indstilling.

Skal kommunen have et aktivitetstilbud til ældre?
SL§ 79 kommunalbestyreslen kan iværksætte eller give tilbud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinier for hvilke persongrupper, der kan beyntte tilbuddene.

Regeringens mål er at ældreplejen i højere grad end idag ydes fleksibelt og med fokus på den ældres individuelle behov. De ældre skal i centrum, og institutionerne skal bidrage til at udvikle kvaliteten. Det skla lbandt andet gøres ved at de gode erfaringer spredes hurtigere til andre institutioner og ved at investere i bedre fysiske rammer og ny teknologi i ældreplejen.
Regeringens indsats for forebyggelse skal også ses i sammenhæng med indsatsen for de ældre. Regeringens mål at så mange som muligt for gode betingelser for et sundt og velfungerende liv med høj livskvalitet. (Socialministeriets hjemmeside)

Skal fru Jørgensen tilbydes mulighed for at gå til træning?

8 kommentarer:

  1. I stiller spørgsmålet "kan ægteparret have behov for forbrugsgoder?" men I skriver ikke noget svar. Er det et udtryk for at det mener I ikke at de har???

    SvarSlet
  2. Flot at I nåede helt frem til dagligdag 2

    SvarSlet
  3. hejsa, nej det betyder bare vi lige kørte fast der og sprang videre til det næste, for at vende tilbage dertil igen næste gang, så dagligdag 2 var ikke klar til aflevering, men vi "gemte" det bare lige herinde :)

    SvarSlet
  4. Forbrugsgoder....
    Kan være sko f.eks. det er noget alle har brug for. Hvis man har brug for nogle specielle sko, f.eks. fordi man har Ødemer, betaler man prisen for et par alm. sko og får dækket merudgiften.
    Mener det er loven om merudgifter §100 ;-)

    SvarSlet
  5. Nu må læreren vist lige ind over i forhold til praksisvejleder :-)

    Det eleverne skriver om forbrugsgoder er det rigtige. Vi er slet ikke ud i at tale om merudgifter.
    Forbrugsgoder er §113 i SL

    Hø hø så I kan altså også lære noget af de dygtige elever

    SvarSlet
  6. Så fik i lavet overskrifterne fede :-)
    Dejligt det giver en større overskuelighed og dermed bedre læsevenlighed.
    kh
    Rikke

    SvarSlet
  7. I har udvidet jeres besvarelse af dagligdag 2 og den er blevet rigtig god. I har meget med og I har mange gode overvejelser i relation til det arbejde der skal laves i boligen.

    Dog skal i lige være opmærksom på at klagereglerne er forskellige alt efter hvad det er man vil klage over.
    Vil man klage over udmåling af hjemmehjælp er det klagerådet man skal klage til. De kan dog ikke ændre på kommunens beslutning. kun udtale kritik.

    Vil man klage over et hjælpemiddel som man har fået afslag på så skal klagen behandles af det sociale nævn. og de kan omgøre kommunens beslutning.

    I begge tilfælde skal klagen i første omgang sendes til kommunen som skal genvurderer sagen ...

    Fin besvarelse

    SvarSlet
  8. Hej med jer. Lige en kommentar til dagligdag 2.

    Fin besvarelse. Først vil jeg lige høre jer ad, hvorfor i mener et specielt fremstillet bestik skulle kunne gavne fru jørgensens osteoporose?
    Hvis i mener hun har svært ved at bruge hænderne, hvad så med madlavningen, kunne man gøre noget der?
    Kunne en plejseng være en ide både til hr. og fru?

    jeg er rigtig glad for at høre i ved at der skal laves en apv i hjemmene, men noget der er ligeså vigtig er at være klar over at en apv skal laves hver gang der sker væsentlige ændringer i borgerens helbred, som påvirker jer i jeres arbejde i hjemmet, men det ved i måske :-)

    Kunne det tænkes at hr. jørgensen kunne få en større livskvalitet i hverdagen, hvis han kunne spare sine få kræfter et sted og så bruge dem evt. sammen med sin kone? Ville der være en aktivitet som kunne mindske hans smerter?

    Se på når i kommer ud, hvordan er situationen pt mht borgernes funktionsniveau, kan vi gøre noget for at opretholde dette niveau? Hvad har de af livskvalitit? Bruger de al deres energi ved at gå på badeværelset om morgenen, lave morgenmad, kan vi udnytte borgerens resourser bedre?
    Jeg synes i klarer jer flot, og det er fint hvis i ved hvor man klager henne, men jeg synes det er mere vigtigt(sorry Roger) at vide ALLE de muligheder der er for at gøre livet bedre for de ældre. Og ikke mindst evnen til at spotte "problemerne" de er sommetider godt gemt.

    Flot i ser dørtrin, risiko for faldulykker i tæpper osv. Kan man gøre andre tiltag for at undgå faldulykker? Her tænker jeg ikke på indretning men på borgerens egen indsats/tiltag?

    Nå men jeg snakker og snakker :-) god arbejdslyst
    Hilsen Kirsten

    SvarSlet