tirsdag den 17. februar 2009

gruppe 1 opgave 4

Ved behov for aflastningsplads kontaktes visitator, som tager stilling på kommunes vegne. Ved tildeling af aflastningsophold tages der udgangspunkt i borgerens aktuelle situation og i kommunens fastlagte kriterier.

At flytte mennesker fra en bolig uden deres samtykke er et meget vidtgående indgreb i selvbestemmelsesretten. Tvangsmæssig flytning sker kun undtagelsesvist, og når det er absolut påkrævet for, at den enkelte kan få den nødvendige hjælp og hjælpen ikke kan gennemføres i den nuværende bolig. Det er også en forudsætning at den pågældende pga. betydelig og varig nedsat funktionsevne ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og udsætter sig selv for væsentlig personskade.

Ved patienter i terminalstadiet forstås personer, der lider af en uhelbredelig sygdom, der
uundgåeligt vil medføre døden. Vi mener ikke derfor at Fru. Jørgensen kan betragtes som terminal da, hun stadig får medicin for blodtrykket og har fået indopereret en pacemaker. Og man mener at hvis der kommer styr på hendes medicin vil hun få det en del bedre. Der foreligger heller ingen lægefaglig vurdering herom.

I henhold til aktivlovens § 104 er der mulighed for, at personer, der ønsker at dø i eget hjem, kan passes af en nærtstående. Der ydes plejevederlag, der højst kan udgøre et beløb svarende til hidtidig indtægt, dog max. 1½ gang de sygedagpenge pågældende selv ville være berettiget til. Men eftersom vi ikke mener Fru. Jørgensen kan betragtes som terminal, kan dette ikke lade sig gøre da der skal ligge en læge faglig vurdering, altså en attest fra lægen hvor af det fremgår at behandlingen af den syge er udsigtsløs og at sygdomsbehandlingen er stoppet.
Derfor kan hverken børn, børnebørn eller andre pårørende få bevilget plejeorlov.

Det kommer an på hvilken belønning der er tale om. Er det et æble eller et stykke chokolade er det ikke noget problem, men som det står i straffeloven §144 må man som offentlig ansat ikke modtage gaver fra borgere eller lade sig begunstige i et testamente, eller på anden måde få fordele i forbindelse med arbejdet.

Personlig hygiejne er både en intim og nødvendig del af livet, derfor er vi som hjælpere ofte i dilemmaet mellem borgerens ret til selv at bestemme og det der kan karakteriseres som omsorgssvigt. På denne baggrund er der kommet en tilføjelse til lovgivningen, der gør det muligt undtagelsesvis at få tilladelse til i en afgrænset periode at fastholde for eksempel et menneske med demens for at udføre den nødvendige hygiejne, det er dog vigtigt at understrege, at § 109 b stk. 2, ikke en generel mulighed, for mennesker der nægter at medvirke i udførelsen af den personlige hygiejne. Fastholdelse i hygiejne situationer forudsætter altid, at amt/ kommunen har truffet en afgørelse om det og har vurderet at det er absolut nødvendigt. Beslutningen bør foruden en handlingsplan også følges op med supervision af personale.

3 kommentarer:

  1. Hej!
    Jeg ved ikke om denne § kan bruges til pensionister???
    Spørg Rikke...
    http://www.dukh.dk/radgivning/netradgiveren/sporgsmal-og-svar/plejeorlov-pasning-af-alvorligt-syge-og-doende...

    I øvrigt er DUKH et kanon sted at søge rådgivning, hvis man skal have hjælp til at forstå sine rettigheder. De er uvildige....

    SvarSlet
  2. Når I kigger på flytning med magt, så er i inde i magtanvendelsesbestemmelserne, I kommer i dagligdag 5 til at arbejde mere med disse bestemmelser. Det samme gør sig gældende når vi taler om udøvelse af personlig hygiejne mod folks vilje.

    Jeg synes at i gør jer nogle meget fine overvejelser af Etisk karakter. Hold fast i dem... De er vigtige.

    I har ret i at I kommer til at befinde jer i dilemmaer omkring omsorgspligt/omsorgssvigt og borgerens selvbestemmelsesret. men hold hele tiden fast i Jeres etiske overvejelser. de er flotte.

    Smukt at i kommer ind omkring straffeloven i forhold til at modtage gaver.

    Jeres overvejelser omkring terminalpleje/plejeorlov er rigtige. Hun er ikke erklæret terminal... derfor ingen plejeorlov.

    Flot arbejde

    SvarSlet
  3. Hej igen
    Jeg synes også i har en flot besvarelse af dag 4.
    Når vi snakker aflastning tænker jeg om det kunne foregå på anden vis. jeg har selv været et sted hvor man havde en "Demens gruppe" og det var en aflastning for ægtefællen. ville det hjælpe fru Jørgensen, hvis man kunne overtale Hr. Jørgensen til at deltage i et sådan arrangement? det var ca. 3 timer 1 x i ugen. Eler måske i har andre ideer som ikke indebærer et længere ophold væk fra hjemmet?

    Kunne man overtale ægteparret til at flytte i en beskyttet bolig? altså ikke på plejehjem. Der vil de hurtigere kunne få hjælp end hvis de bor som de gør nu.

    I jeres arbejde med Hr. jørgensen fremover er det altafgørende at i tænker på hans demens. Det er vigtigt at vide hvordan man kommunikerer både non verbal og verbalt med en dement. Det er afgørende for jeres samarbejde med den demente og resultatet deraf. Hvordan kommunikerer i med demente? hvis man gør det rigtigt behøver man sjældent at bruge magt eller føle man gør overgreb på borgeren.

    Hilsen kirsten

    SvarSlet