gruppe 3 dagligdag 3

Har ægteparret mulighed for at få mere hjælp?
ja ægteparret har mulighed for mere hjælp efter SL §83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
1) personlig hjælp og pleje og
2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.
Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Hvad kunne I forslå at de får af hjælp? Skal de evt, have ekstra hjælpemidler?
Kan personlige hjælpemidler komme på tale?
vi foreslår de begge for hjælp til personlig pleje. Hr J. Har selv prøvet at løse hans problem i forhold til urininkontinens, men det har ikke været den optimale løsning, så han skal også visiteres til en ble om dagen, da han ikke længere selv mærker at han er våd. og til natten kunne det evt. også være en ble eller et uridom
Fru. J kunne også i første omgang visiteres til hjæp ved bad, da hun naturligt føler angst for at falde, efter hun for nylig faldt plus hjælp til at vaske fødder. Men der findes også hjælpe midler der kan visiteres og være nyttige for hende En badestol til at sætte ind over badekaret eller hvis hun på sigt, føler sig tryg nok, så bare en alm badestol.
For at gøre hende så selvhjulpen som muligt, kan hun også få en strømpe påtager/aftager, og man kan også få en til at hjælpe med knapperne, en knappelukker.
evt. noget mad service da kræfter ikke er til at lave det bedste for dem, da Fru J døjer med for højt kolestrol og blodtryk. Fik det gennem komunen madtilbud fik noget tilpasset kost der kunne hjælpe på Fru J. problem
. Det skal visiteres til dette I Sl §83 Madservice er en del af den praktisk hjælp efter § 83, og forudsætter således en visitation. Madservice er tilbud, hvor maden produceres uden for modtagerens hjem. Maden kan enten bringes ud til modtageren i hjemmet eller være et tilbud til modtageren om at spise på fx et cafeteria, en lokal kro eller et nærliggende plejecenter.
da det er ved at være en anstengende dagligdag for Fru J. kunne man evt. også overveje om Hr j skulle på kortvarig aflastning, for at give fru J lidt luft og overskud, da hun selv er svækket og ikke længere magter ham i forhold til SL §84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

Skal der evt. laves yderligere boligændringer?
nej vi ser ikke grund til yderlige ændringer end de før nævnte i dagligdag 2, men man kunne evt. lave de 2 badeværelser til 1 så de begge fik bedre mulighed for bad. Men der skal man ændringer til før lejligheden er helt optimal for dem begge to. Man kunne også snakke med dem og en plejebolig/ældre bolig ved et lokal center, hvor de kunne bo sammen eller have lejligheder hver for sig, for at give lidt luft, da de jo på sigt ikke bliver bedre. Og hr J. evt. vil blive diagnostiseret med demens og have brug for endnu mere hjælp.
Hvilke muligheder er der for at gøre fru Jørgensen mere tryg? Er det sådan at hjemmeplejen kun skal dække dagtimerne? Nej hjemmeplejen skal dække døgnet rundt. Se SL § 87. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de opgaver, der er nævnt i §§ 83-85, i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt. Personlig og praktisk hjælp gives hovedsagelig i dag- og aftentimerne, men kommunen skal efter § 87 sørge for, at der i fornødent omfang kan gives hjælp døgnet rundt.
For at give Fru Jørgensen en større tryghed kan man søge om hun får et nødkald, så hvis hun evt. skulle falde igen har hjælpen lige ed hånden, og derfor slipper for at "vente" på hr. J.
Hvordan vil I tale med hr. Jørgensen om hans hygiejne, hvilke overvejelser gør I i forhold til ikke at overskride hans grænser? Hvis hr. Jørgensen ikke vil i bad, eller iøvrigt samarbejde med jer om hans hygiejne, hvordan vil I så gribe dette an?
Det holdnings- og værdimæssige grundlag
6. Grundlaget for servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i den personlige selvbestemmelsesret er respekten for individets integritet uanset den enkeltes psykiske funktionsevne. Både holdningsmæssigt og retligt er udgangspunktet derfor princippet om den personlige friheds ukrænkelighed. Dette princip er lovfæstet i grundlovens § 71, og er desuden anerkendt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ligesom det indgår i den FN- konvention om mennesker med handicap, som Danmark i marts 2007 har underskrevet. FN- konventionen er endnu ikke ratificeret.Hensynet til den enkelte kan dog ikke alene afgøres ud fra overvejelser om selvbestemmelsesretten. I en række situationer vil det være relevant og nødvendigt at overveje hensynet til den enkeltes værdighed og sociale tryghed, ligesom hensynet til andre – fx en ægtefælle – skal indgå i den samlede vurdering af, hvordan omsorgen skal tilrettelægges. Respekten for den enkeltes personlige integritet og frihed er således en samlet konkret afvejning af forskellige ofte modstridende hensyn. Når fx. demente forlader boligen uden at være påklædt eller modsætter sig grundlæggende hygiejne, kan det være forbundet med tab af værdighed. Overvejelser om værdighed kan derfor indgå i den samlede afvejning af, hvordan omsorgen tilrettelægges og sikres. Den samlede afvejning af de forskellige hensyn skal dog altid finde sted ud fra en konkret vurdering af den enkeltes forhold.
Når man skal tage stilling i de konkrete situationer, vil man hurtigt erfare, at de forskellige værdier kan »støde sammen«. Når man med magt fx gennemfører et bleskifte i de såkaldte »personlige hygiejnesituationer«, vil det være udtryk for, at hensynet til den pågældendes værdighed er vurderet vigtigere end hensynet til selvbestemmelsesretten.

pligten til at undgå omsorgspligt:
§ 82. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang.
Stk. 2. …

vi vil ligeedes arbejde med pædagogiske principper
Hjælpen har overordnet til formål at øge det enkelte menneskes muligheder for at leve et liv, der er værd at leve. Den professionelle indsats handler derfor om at etablere og stille rammer til rådighed for den enkelte eller sørge for, at rammerne ikke indsnævres unødigt.
I diskussionen om hvornår omsorgssvigt opstår, er der ingen firkantede svar, men der vil altid være behov for diskussionen om, hvornår der er pligt til at yde omsorg over for mennesker, som ikke er i stand til at tage vare på sig selv, og således sørge for at de har et værdigt liv, og ikke udsætter sig for at lide skade.

man må så vudere i forhold til Hr j om han evt. kan undvære badet lige præcis den dag, hvis han ikke vil og "bøje under " for han medbestemmelse. Men man kunne evt indarbejde en fast badedag og gøre de faste ting mere overskueligt for ham